Du kan have helt op til 10 timers film og foto om ugen i dit skema, alt efter hvordan du former dit skoleår

… men du kan også vælge noget helt andet.

Film på Vesterdal

Film på Vesterdal er for alle, der elsker film, drømmer om at blive filmskaber eller bare har et ønske om at gå på opdagelse i filmens forunderlige verden. Her er masser af muligheder for at eksperimentere, øve dig i og lege med filmmediet, hvilket er udgangspunktet for at blive en dygtig filmskaber.

Vi udbyder en række filmforløb i vores valgfagsperioder, og skal du gå i 10. klasse, så har du mulighed for at vælge årsfaget film… og skal du gå i PRO vil du få et grundkursus i filmproduktion og redigering, samt rig mulighed for at kommunikere via film i nogle af årets PROjekter.

Film på Vesterdal er filmisk håndværk og fortælleteknik i praksis. Du slipper ikke for teorien bag, men vi har et stærkt fokus på, at du skal have kameraet i hånden og fingrene smurt ind i film.

Læs mere om film i undervisningen her

Hverdag hver dag

Film lavet af elever fra 10. klasses årsfaget 'film' eller fra et af de mange valgfagsforløb.

01/07

Foto på Vesterdal

Foto på Vesterdal er meget mere end blot at tage mange og skarpe billeder. Det er en måde at udtrykke sig på – en måde at se, fortolke og vise verden på. Alle, både begyndere og øvede, kan vælge foto på Vesterdal. Det eneste det kræver er, at du har lyst til at tage billeder og være kreativ.

Vi udbyder en række forskellige fotoforløb i vores valgfagsperioder, og vælger du nogle af dem, så vil du skulle arbejde med fotografiet fra tanke til færdigt foto – fra planlægning, optagelse og til endelig færdiggørelse. Du skal lære at fange øjeblikke, og at opsøge og skabe dem selv. Du skal lære at betjene kameraer, udvælge motiv, komponere et godt billede, fremkalde billeder i vores mørkekammer eller billedbehandle digitale billeder i photoshop.

Er du blevet introduceret til skolens mørkekammer, så kan du frit bruge det i din fritid – og eksperimentere med dine egne billeder og projekter.

Læs mere om foto valg fagene her

Vi mener, at hands-on princippet er fantastisk givende, når det gælder foto og film, og derfor har vi fokus på, at du får udstyret i hånden og fingrene i hele processen – lige fra tanke til færdig film eller foto.

Klassetrin

På Vesterdal har vi både 9. og 10. klasse. Faktisk har vi hele to forskellige 10. klasses tilbud - en 'almindelig' 10. klasse og vores projekt- og eventklasse, PRO klassen.

Vesterdal Efterskole

Til toppen

© 2024 Vesterdal Efterskole

Adresse

Vesterdal Efterskole

Gl. Assensvej 12
5580 Nr. Åby

Kontortid

Man.-Tors.: 8.00-15.30
Fredag: 8.30-13.30