Det er svært at indkredse, hvad der helt præcis karakteriserer livet på Vesterdal , for der ville være lige så mange svar, som der er mennesker på skolen – og de ville alle være rigtige. Vesterdal bobler af kreativitet, der stritter i alle mulige retninger, men det opstår naturligvis ikke ud af ingenting.
Fundamentet for det hele er tryghed. Først når man føler sig tryg, tør man være sig selv, udfolde sig frit og møde verden i tillid. Derfor tror og insisterer vi på en hverdag, der er bygget op omkring gensidig respekt, dialog og ligeværd.
Et efterskoleår giver genlyd i resten af tilværelsen, og derfor er det vigtigt, at alle på skolen bliver både set, hørt og anerkendt. Det er vigtigt, at der er højt til loftet, men at vi samtidig holder benene på jorden. At vi tager hinanden seriøst, men sætter humor i højsædet. At alle kan blive både holdt af, holdt om – og måske holdt i ørerne. At vi værdsætter forskellighed og mangfoldighed, og samtidig værner om lighed og det fælles.
Men alt dette kan enhver jo påstå, så gå på opdagelse på siden, kom forbi og besøg os, så du kan danne dig dit eget indtryk og mærke, om mavefornemmelsen er den rigtige – dét er nemlig vigtigt.
Forstander, Peter Aagaard Johnsen
På Vesterdal har vi både 9. og 10. klasse. Faktisk har vi hele to forskellige 10. klasses tilbud - en 'almindelig' 10. klasse og vores projekt- og eventklasse, PRO klassen.
Til toppen
Vesterdal Efterskole
Gl. Assensvej 12
5580 Nr. Åby
Man.-Tors.: 8.00-15.30
Fredag: 8.30-13.30