Du kan have helt op til 10 timers skuespil og drama om ugen i dit skema, alt efter hvordan du former dit skoleår...

men du kan også nøjes med at tage en sjov hat på engang imellem og ellers bare nyde andres performance.

Forside / Skuespil og drama i undervisningen

Valgfagsforløb i Skuespil & Drama

Du kan i løbet af skoleåret vælge mellem et utal af valgfagsforløb indenfor skuespil og drama. Der er henover skoleåret stor variation i valgfagene, som varierer mellem teaterlege for sjov, opsætning af mindre forestillinger og undervisning i skuespilteknik. Fælles for dem alle er, at du ikke behøver specielle forudsætninger for at deltage; du skal bare have lyst til at kaste dig ud i det – og måske nogle gange mærke isen knage lidt under fødderne.

Teater Tapas

Vis indhold

Teater tapas er et overflødigt buffetbord af teaterretter. I teater tapas skal du møde og arbejde med forskellige former for teater. I dette forløb vil vi have særligt fokus på proces og mindre på produkt. Du skal lære at bruge kroppen til at fortælle historier med, du skal være medforfatter på små forestillinger - og vi skal spille de små forestillinger, som kan være børneteater, skyggeteater, gyserløb, forumteater etc.

Impro

Vis indhold

Impro er i al sin enkelthed spontan og kreativ scenekunst. Det handler om at turde og om at sige JA... og ikke mindst om at have det sjovt.

Impro er træning til at blive en bedre teatersportspiller - og alle kan være med, hvis blot man har lyst til at kaste sig ud i det og prøve kræfter med improvisationsteater. Impro er fantasi, samarbejde og kreativitet. Vi skal balancere på kanten af kaos, boltre os i en verden af teatersportsdiscipliner, vollapyksprog, teaterlege, gakkede gangarter, longform impro og meget mere.

Impro er en svær disciplin, og du kommer til at 'fejle', og fejle igen - men det samme gør de andre, og har du ikke fejlet, er du ikke blevet bedre. Vi har stor fokus på, at det er trygt og sikkert at kaste sig ud i det grænseoverskridende, og derfor arbejder vi også målrettet med lege, samarbejds- og tillidsøvelser.

Forløbet afsluttes med en teatersportsaften for resten af skolen.

Ekspressivt/fysisk teater

Vis indhold

I ekspressivt/fysisk teater skal vi udtrykke os og udfordre vores pænhed. Alle kan deltage - hvadenten du er en glad amatør, nybegynder, erfaren performer, verdensmester i at slå kolbøtter eller fortælle røverhistorier, har en Ph.d. i crossfit, kan danse de 10 bud eller sige som en gravko... Vi får det bedste og mest ekspressive frem i alle, der har mod på at kaste sig ud i det.

Sammen skal vi udfordre vores forståelse for 'det tilladte' indenfor teater. Vi skal være kreative og tænke ud af boksen, og vende bøtten på hovedet. Vi skal arbejde med tekniske teatermæssige fagligheder, som skal indgå i en kontekst, et emne eller en historie, som vi sammen peger på. Vi skal træne kropssprog og mimik og udtrykke os med hele kroppen.

Forløbet afsluttes med en arbejdsvisning/en lille forestilling for resten af skolen.

Dogme og devising

Vis indhold

I dogme og devising bliver du kastet ud i både dogmeteater og devising.

Vi skal først opsætte en række dogmer for hinanden og lave ultrakorte teaterforestillinger, som skrives, øves og udformes på 3 timer. Du er selv med til at opsætte dogmerne, og vi skal arbejde med at se dem som en gave, fremfor et benspænd.

Efterfølgende skal vi arbejde med devising, som er en form for teaterproduktion, hvor stykket udvikles og produceres af deltagerne undervejs i processen. Vi skal sammen lave en forestilling, som tager udgangspunkt i improvisationen. Vi har altså ikke et manuskript fra begyndelsen, men vi arbejder os via devisningmetoden langsomt frem til et stykke, som vi ved valgfagets afslutning skal vise for resten af skolen.

Monologens univers

Vis indhold

...

Musikteater

Vis indhold

...

Begynderteater

Vis indhold

Begynderteater handler om at lære at turde træde op og træde frem. Det kan for mange være grænseoverskridende at kaste sig ud i teater, men i dette forløb har vi fokus på, at alle er på samme hold, og at vi hjælper hinanden til at blive bedre og til at turde.

Du skal i begynderteater igennem en masse forskellige dramaøvelser, som alle har til formål at gøre dig og de andre mere sikre og trygge på en scene og foran andre. Målet er, at du skal opleve, at det ikke er farligt at prøve - eller at 'fejle'. Du skal opleve, at den adrenalin, du føler i forbindelse med at skulle performe, ikke er farlig, og derigennem skulle du gerne opnå en større tiltro til dig selv, en større selvindsigt og ikke mindst selvværd nok til at kaste dig ud i at spille teater.

Revy

Vis indhold

I revy skal du være med til at gengive året der gik på en humoristisk og satirisk måde. Vi skal sammen på revyholdet forfatte forskellige revyindslag/numre som kan bestå af musik, dans, medie, sang, skuespil etc. Du skal være med til at fremhæve og evt. karikere oplevelser, situationer og minder fra året.

Sammen skal vi slutte skoleåret af med et godt grin - af og ikke mindst med hinanden, når vi på den sidste aften skal vise revyen for resten af skolen.

Skoleåret på Vesterdal er inddelt i 8 perioder, hvor du frit kan vælge at fordybe dig indenfor enten musik & sangfilm & fotoidræt & friluftslivkunst & håndværk eller skuespil & drama. Du kan gå all in på ét område hele året eller vælge at udfordre dig selv på tværs af områderne.

10. klasses årsfaget - performance

Ønsker du at blive bedre til at bruge din krop og stemme som fortæller foran andre, og skal du gå i 10. klasse, så har du mulighed for at vælge faget performance.

Performance bygger på traditioner indenfor drama og teater. I performance skal du udfordres i, opleve, reflektere over og skabe dramatiske processer og forløb. Her arbejdes med drama og teater som oplevelses- og udtryksform, og der lægges vægt på glæden og udfordringen ved at bruge kroppen og stemmen som fortæller. Undervisningen omfatter de grundlæggende processer i forbindelse med teaterarbejde – og undervisningen tilrettelægges således, at du vil tilegne dig kundskaber og færdigheder inden for følgende fem områder; krop & fysik, stemme & diktion, scenefornemmelse, karakteropbygning og teaterteknik.

I 10. klasse skal du, ved siden af dansk, engelsk og matematik, vælge 3 fag af 8 mulige – hvoraf performance er det ene. De øvrige er fysik/kemi, film, samfundsfag, psykologi/filosofi, musikteori samt kunst & design.

Klassetrin

På Vesterdal har vi både 9. og 10. klasse. Faktisk har vi hele to forskellige 10. klasses tilbud - en 'almindelig' 10. klasse og vores projekt- og eventklasse, PRO klassen.

Vesterdal Efterskole

Til toppen

© 2024 Vesterdal Efterskole

Adresse

Vesterdal Efterskole

Gl. Assensvej 12
5580 Nr. Åby

Kontortid

Man.-Tors.: 8.00-15.30
Fredag: 8.30-13.30