Musik & Sang

På Vesterdal 
generelt, 
i undervisningen 
& i fritiden 

Du kan have helt op til 11 timers musik og sang om ugen i dit skema, alt efter hvordan du former dit skoleår…

Men du kan også nøjes med at synge til vores daglige samlinger.

Hverdagen på Vesterdal er fyldt med musik og sang...

Døgnet rundt; i undervisningen, i fritiden, i orkestre, i bands, i øvelokalerne, i studiet, ved flyglet, på scenen. Dygtiggør dig, skriv sange, arranger koncerter – mulighederne er mange.

Du kan i løbet af et skoleår vælge mellem et utal af valgfagsforløb. Det kan være sammenspil, som tager udgangspunkt i en genre eller et koncept, eller mere workshop orienterede forløb, hvor fokus ligger på den personlige dygtiggørelse f.eks. studieteknik, begynderguitar el. sangskrivning.

Du har også mulighed for at blive en del af skolens store kor, fordybe dig i den teoretiske del af musikken i 10. klasses årsfaget ‘musikteori’ eller tilbringe store dele af din fritid i øvelokalerne eller lydstudiet… så du kan trykke den af foran et begejstret publikum til en fællesaften, til et ‘åben scene’ arrangement eller til vores store musikfestival i foråret.

Har du ikke spillet musik før, så kan det være, at det er på Vesterdal, at du får lært at spille guitar, eller at det er her, du tør udfordre dit sangtalent for første gang.

Læs mere om musik og sang i undervisningen her

Vesterdal Festival

Hvert år i maj afholder vi Vesterdal Festival. Her omdannes Vesterdal til en rigtig festivalplads, som indtages af 1000 glade og entusiastiske efterskoleelever, der sammen holder en fantastisk fest med masser af musik, performance, boder, kunst og meget mere. Det er her skolens sammenspilshold, fritidsbands og solister for alvor har mulighed for at trykke den af foran et stort publikum på én af de mange scener.

Så glæd dig til at give den gas – enten på scenen eller som aktivt, begejstret og dansende publikum.

Musik turné

Oplev tourlivet når Vesterdals musikhold pakker en lastbil, hopper i tourbussen og drager på koncerttour.

01/02

Klassetrin

På Vesterdal har vi både 9. og 10. klasse. Faktisk har vi hele to forskellige 10. klasses tilbud - en 'almindelig' 10. klasse og vores projekt- og eventklasse, PRO klassen.

Vesterdal Efterskole

Til toppen

© 2024 Vesterdal Efterskole

Adresse

Vesterdal Efterskole

Gl. Assensvej 12
5580 Nr. Åby

Kontortid

Man.-Tors.: 8.00-15.30
Fredag: 8.30-13.30