Du kan have helt op til 10 timers kunst og håndværk om ugen i dit skema, alt efter hvordan du former dit skoleår

… men du kan også bare lade kunsten være de andres og vælge noget andet.

Forside / Kunst og håndværk i undervisningen

Valgfagsforløb i kunst og håndværk

Du kan i løbet af skoleåret vælge mellem et utal af valgfagsforløb indenfor kunst og håndværk. Herunder kan du gå på opdagelse i valgfagene og finde korte beskrivelser af dem hver især.

Accessories

Vis indhold

I accessories skal du lære at sy, hvis du da ikke allerede kan det - og så skal du producere en hel masse forskellige accessories.

Du skal hacke en IKEA pose, lære at quilte, designe og sy et cover, et brilleetui el. lign. i dit quiltede stof, lave smykker, keyhangers eller scrunchies - eller måske opfinde en helt ny accessorie, som vi endnu ikke ved, vi går og mangler.

Pimp dit værelse

Vis indhold

I pimp dit værelse skal du lave ting, kunst og udsmykning til dit værelse på Vesterdal. Vi bruger primært genanvendelige ting i vores produktion... Det kan være, du laver urtepotter af gamle konservesdåser, en reol af affaldstræ eller gamle kasser, maler en vægdekoration på en gammel plade eller pimper et gammelt oliemaleri op etc.

Alle kan være med. Du skal bare have lyst til at bruge din fantasi, dine hænder og alverdens bæredygtige materialer.

Illustration, grafik og collage

Vis indhold

I illustration, grafik og collage skal du arbejde med en række forskellige tilgange til og måder at lave skitser og illustrationer. Du skal lave øvelser som skyggetegning, collage, lysbord, brug af kopimaskine mm., og så skal du finde frem til en måde at udtrykke dig på, som passer til dig.

Vi har i forløbet fokus på komposition og farvelære, samt på hvordan man illustrerer en idé - selv hvis man ikke er en super tegner.

Smykker

Vis indhold

I smykker skal du lave smykker til dig selv - eller andre? Du vil blive introduceret til og instrueret i forskellige smykkefremstillingsteknikker. Du skal starte med at lave indianersmykker af perler. Derefter skal du lave smykker af ringe i kobber, bronze og sølv. Denne teknik bruges fortrinsvis til fremstilling af kæder i forskellige designs. Du skal lære at lodde og fremstille mindre ting som fingerringe, øreringe og charms. Du skal afprøve og lære en række knytte- og fletteteknikker i forskellige materialer samt lave smykker i div. genbrugsmaterialer og glas.


Forløbet afsluttes af med en fælles udstilling af alle vores færdige smykker.

Vesterdal mode

Vis indhold

I Vesterdal mode skal du lære at sy, hvis du da ikke allerede kan det - og så skal du designe og sy i metermål.

Du skal lære både at tegne og tilpasse mønstre efter individuelle mål og ønsker, og så skal du sy simpelt tøj til dig selv, som f.eks. pyjamasbukser, shorts, nederdele og lignende - eller mere avanceret tøj, hvis du allerede kan jonglere med nål og tråd og har mod på mere. Og moden, den definerer du selv.

Træ & byg

Vis indhold

I træ & byg arbejder vi kreativt med træ, både i konstruktion og formgivning. Gennem forløbet får du mulighed for at skabe unikke møbler til haven eller huset, bygge store kunstsværker i genbrugstræ, nørde træsamlinger til perfektion, bygge knive med eksotisk træ og ben, skabe brugsting eller kunst til dig selv samt mange andre fede projekter.

Du skal arbejde med at visualisere produktet, før det er skabt, med at få den gode idé og med at fordybe dig i skabelsesprocessen - og ikke mindst med æstetikken og håndværket.

I træ & byg handler det kort sagt om at skabe smukke og/eller brugbare produkter, som du selv bliver stolt af.

Keramik

Vis indhold

I keramik skal du producere brugsting og skulpturer i stentøjsler. Du vil få en grundig indføring i lerets egenskaber, i arbejdsteknikker, tørrings- og brændingsproces samt i diverse overfladebehandlinger. Du skal lære at dreje og lave dit eget morgenmadssæt, bestående af en skål og et krus. Du skal lave et relief af et ansigt, hvor du tager udgangspunkt i et specifikt ansigt og herefter arbejder med formgivning og genkendelighed. Vi skal besøge Danmarks keramikmuseum Clay og finde inspiration i andres værker. Og så afslutter vi forløbet med at lave vores egen keramikudstilling på skolen.

Tryk på - grafik og serigrafi

Vis indhold

I 'tryk på' skal du i trykken og arbejde med alle mulige spændende former for grafisk tryk. Du skal skære og ridse i linoleum og lave linoleumstryk, ridse og ætse metal og lave raderinger, lære at bruge en trykpresse og lave collografi, og du skal lave rammetryk på stof.

Du skal trykke den af og være kreativ og lave både små, store, fine og grove tryk.

Sager der samler - hverdagsaktivisme

Vis indhold

‘Sager der samler’ er et kreativt iværksætteri- og håndværksfag. Et fag hvor du, med afsæt i din egen hverdag på skolen, skal skabe positiv forandring i vores alles fælles hverdag på Vesterdal.

Du skal lære noget om kreativ tænkning, kreative processer og metoder, så du kan udvikle og iværksætte dine egne initiativer og gå fra tanke til produkt. Vi skal sammen skabe fysiske forbedringer, justeringer og tiltag.

.. Og vi sætter ind der, hvor vi ikke skal spørge om lov eller om penge. For det er her handlekraften og friheden ligger.

For at kunne føre tankerne ud i livet, får du selvfølgelig en indføring i de håndværksmæssige perspektiver, som de respektive initiativer kræver indsigt i og ikke mindst mestring af - for måske du ender med at skulle bygge, male, konstruere, save, tapetsere etc.

Street-festival

Vis indhold

I street-festival skal du lave street art til vores årlige Vesterdal Festival, hvor Vesterdal for en dag omdannes til en sand festivalplads og indtages af ca. 1000 efterskoleelever. Du kommer til at arbejde med stencils og pasteups. Du vil få en introduktion til streetartens historie og prøve kræfter med grafitti - og så skal du, evt. sammen med andre, lave et større projekt til festivalen, som du selv udvikler og skaber.

Vi skal sammen kaste os ud i street artens eksperimenterende legeplads, og så må tiden jo vise, hvad der dukker op på festivalen, for sådan er det jo med street art.

Redesign

Vis indhold

I redesign skal du forlænge livet på noget af det tøj, du ellers ville smide ud samt på tøj fra de lokale genbrugsbutikker.

Du skal redesigne tøj, tasker, accessories, sko og lignende - f.eks.omdanne et par gamle cowboybukser til en taske, customize lækkert genbrugstøj, give tøjet nyt liv med tryk, tekstilmaling, lapper eller nye snit. Udfordringen ligger i at se mulighederne i det gamle tøj, sy det ind eller ud, sætte bånd, blonder, perler eller knapper på, lave tryk på kedelige t-shirts eller bare lave et par bukser til shorts.

The Happy Hippie

Vis indhold

I happy hippie skal du med på en kreativ rejse tilbage til de glade 70'ere med speltgrød, nej tak til atomkraft, trompet i buksen, orange og brunt, fællesspisning, rødstrømpebevægelse og oprør.

Du skal bl.a. lære at batikfarve, lave kartoffeltryk, lave hippiesmykker og sy slå-om bukser og kjoler. Du skal meditere og lave hjemmelavede ansigtsmasker - og måske der også bliver tid til et lille oprør eller en vaskeægte demonstration.

Skoleåret på Vesterdal er inddelt i 8 perioder, hvor du frit kan vælge at fordybe dig indenfor enten musik & sangfilm & fotoidræt & friluftslivkunst & håndværk eller skuespil & drama. Du kan gå all in på ét område hele året eller vælge at udfordre dig selv på tværs af områderne.

10. klasses årsfaget - kunst og design

Er du vild med kunst & design, skal du gå i 10. klasse, og har du lyst til blive udfordret og gå på opdagelse i forskellige kunstformer – og søge efter dit personlige udtryk, så har du mulighed for at vælge faget kunst & design. Kunst & design er et fag, der har ligeså mange undervisningstimer som dansk, engelsk og matematik, hvilket giver rig mulighed for fordybelse og tid til både at eksperimentere og gå i detaljen.

Kunst og design er for alle, der har lyst til at fordybe sig i kunstnerisk design og håndværk, og i større og mindre kreative projekter. I kunst og design arbejdes med en række forskellige kunst, design og værkstedsfag – både i teori og praksis. I løbet af skoleåret berøres flere forskellige fagområder, som eks.; maleri, tegning, grafik, tekstiltryk, skulptur, street-art, installationskunst, design og formgivning m.fl.

Årsfaget afsluttes med, at du skal lave dit eget årsværk, hvor du fordyber dig i lige netop det område, du brænder for at udforske yderligere.

I 10. klasse skal du, ved siden af dansk, engelsk og matematik, vælge 3 fag af 8 mulige – hvoraf kunst & design er det ene. De øvrige er tysk, fysik/kemi, performance, samfundsfag, psykologi/filosofi, musikteori samt film.

Klassetrin

På Vesterdal har vi både 9. og 10. klasse, samt et alternativt 10. klasses tilbud i form af vores projekt- og eventklasse, PRO klassen.

Vesterdal Efterskole

Til toppen

© 2019 Vesterdal Efterskole

Adresse

Vesterdal Efterskole

Gl. Assensvej 12
5580 Nr. Åby

Kontortid

Man.-Tors.: 8.00-15.30
Fredag: 8.30-13.30